Erindringer fra et liv bag rattet
Over 5.000.000 kilometer er det blevet til. Fra polarcirklen i nord til Bagdad i syd, fra Lissabon i vest til Kurdistan i øst. Fra minus 35 grader til plus 45 – fra sne og is til flimrende varme.
Livet bag rattet har budt på lidt af hvert for den pensionerede eksportchauffør Helge Christensen, og det er der nu kommet en bog ud af. Bogen er fuld af anekdoter og oplevelser fra de mange år på vejen, inden danske eksportchauffører blev en uddøende race.
Beretningerne er en rejse gennem 30 forskellige lande i Europa og Mellemøsten og bygger på chaufførens egne oplevelser og hukommelse, suppleret med et rigt udvalg af billeder af biler, miljøer, spøjse situationer og en lang række lokaliteter, som sikkert kan få nostalgien frem i mange chaufførkolleger, der selv har været samme vej.
Bogen er et digert værk bundet sammen af oplevelser fra et langt liv bag rattet, der kommer omkring oplevelser med svindel, kørsel bag jerntæppet, lange ture ud i sandet, smugling af juletræer, bizarre improviserede reparationer, med et muntert og kærligt tilbageblik på mange af de kolleger og vognmænd, der har krydset eksportchaufførens vej gennem tiden.
Bogen udkommer 12. september og leveres i hardcover til 298,- ekskl. forsendelse. Den kan bestilles via webshoppen på www.lastbilmagasinet.dk.
[add:338]
[add:408]