FDL: Ny minister må til handling
Henrik Dam Kristensen (S) blev fredag afløst af Pia Olsen Dyhr (SF) som transportminister. Den ny minister, som siden det seneste valg har bestridt jobbet som handelsminister, har tidligere været medlem af Folketingets Transportudvalg, og fra vognmændene i FDL håber man, at det betyder, at den nye minister ikke er helt ukendt med vognmandsbranchen og dens problemer.
»Vi hilser i FDL naturligvis den ny transportminister velkommen. Men vi vil samtidig opfordre Pia Olsen Dyhr til hurtigst muligt at få gearet op med hensyn til at få afklaret cabotage-problematikken. Nu skal Pia Olsen Dyhr lige have tid til at sætte sig ind i tingene, men da embedsmændene i forvejen for længst har udarbejdet det nødvendige materiale, er det ikke urimeligt, at vognmandsbranchen efterlyser en hurtig afklaring,« siger Christian Jensen, formand for FDL, til foreningens nyhedsbrev.
»Vi er nået til det punkt, hvor nok er nok, og det må man kunne forstå i de respektive ministerier, som efterhånden har fået så meget skriftligt materiale og dokumentation, at afklaringen må ligge lige om hjørnet. Vi er nået dertil, hvor snak alene ikke gør det. Der skal handling bag de fine ord, og det håber vi, at Pia Olsen Dyhr vil følge op på, for det er en hastesag,« siger Christian Jensen.
[add:38]
[add:408]