23948sdkhjf

DTL: Hold kursen, fru minister

»DTL har haft en rigtig god dialog med den kommende transportminister, da hun var trafikordfører for SF i tiden før den nuværende regering. Den dialog håber vi på at fortsætte, og jeg mener, at hun med sin ordførererfaring, taktiske sans og politiske vilje til kompromis vil egne sig godt til at manøvrere i det transportpolitiske farvand,« siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL.

Siden 2007 har Pia Olsen Dyhr været folketingsmedlem for SF. På Christiansborg har hun blandt andet været trafikordfører, EU-ordfører og forbrugerordfører inden hun blev handels- og investeringsminister i den nuværende regering.

Hold linjen

Erik Østergaard finder det vigtigt, at den ny minister giver godstransporterhvervet den fornødne opmærksomhed, selvom han ved, at der er store udfordringer på området for kollektiv trafik.

»Godstransporten er ved at arbejde sig ud af den største kriseperiode i mange, mange år. Samtidig er danske transportører hårdt presset af måden, hvorpå den internationale konkurrence er trådt ind på scenen i Danmark. Cabotagespørgsmålet og den sociale dumping samt på det overordnede plan arbejdet med at få lagt en linje for, hvad man vil med dansk transporterhverv, er verserende problemer, der må og skal løses. Hertil kommer det fortsatte arbejde med at øge produktiviteten på et bæredygtigt grundlag,« siger Erik Østergaard.

Tak til Henrik Dam

Erik Østergaard sender også en tak til den afgående transportminister, Henrik Dam Kristensen.

»Det har været under Henrik Dam, at der for alvor blevet taget fat på problemerne bag ved håndteringen af de nuværende cabotageregler, og det var også under ham, at der kom skred i tingene med at få øget totalvægt på lastbilerne på de danske veje, og der skete yderligere udvikling af modulvogntogenes operationsmuligheder. Han fortjener en stor tak for sin indsats.«

[add:369]

[add:408]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062