Bro skal repareres i to måneder
En 26-årig lastbilchauffør påkørte i sidste uge en skiltevogn på Lillebæltsbroen, hvorefter lastbilen brød i brand. Flammerne fik godt fat i broen, og det blev frygtet, at et bærende hovedkabel havde taget så meget skade, at reparationen ville løbe op i svimlende summer.
Men så galt går det alligevel ikke, fortæller vedligeholdelseschef Erik Stoklund Larsen, der sidder med det foreløbige overblik over skaderne, til fyens.dk.
»Det er ikke så alvorligt, som vi har frygtet. Det ene hængekabel skal skiftes ud, og der skal laves reparationer på et stykke af asfalten. Og så skal autoværnet skæres ned, svejses op igen, sandblæses og males,« siger han.
Reparationsarbejdet vurderes at vare et par måneder.
[add:352]
[add:408]