Nyt vogntog til Vognmand Eskildsen
SAWO, Kolding, har for nylig leveret et helt vogntog til vognmand Eskildsen, Fredericia. Vognmanden havde et ældre køretøj, der skulle udskiftes, så løsningen blev et komplet træk fra SAWO.
Vogntoget består af et Multilift/SAWO hejs CLF 432S-3W samt en Hiab XS 211EP-5 Hipro CD monteret på nyt konsol med hydrauliske låse. Derudover en Nopa-ladkasse samt en Nopa kærre, type KTS240 med pendel i venstre side. Både Nopa-ladkasse og Nopa-kærren er udstyret med Nopa-pendel lodret i venstre side, der gør det væsentligt nemmere at flytte pallegods, køreplader mv. på hele trækket.
Niels Eskildsen fik sin vognmandstilladelse i 1976 og købte sin første meget velholdte tiplastbil for 12.000 kr. Den blev brugt til at køre blandet kørsel. F.eks. sand, sten og grus, foderstoffer for Taulov Mølle og diverse kørsel for Fredericia Kommune.
[pic:20483]Et par år efter blev den erstattet med en lastbil med kran og anhænger. I 1981 blev der investeret i lastbil nr. 2, som begyndte at køre for et typehus-firma.
I 2001 blev firmaet omdannet til et A/S, med henblik på et senere generationsskifte. I 2004 bliver det første skridt i generationsskiftet taget, og sønnen Per Eskildsen kommer ind i firmaet. Firmaet er i dag 100 % familieejet og drives af Per Eskildsen og hans hustru Lene.
Firmaet er vokset til 14 lastbiler, hvor ca. halvdelen kører distribution af gasser, og resten kører diverse entreprenør-opgaver.
[add:338]
[add:408]