Proforma-udflagning skal undersøges
Mange udflagede danske transportfirmaer har de samme adresser for deres tyske afdelinger i Flensborg og Harrislee. 3F mener, at praksissen strider imod EU-regler om, at der skal være mere end en postkasse på adressen, men reel aktivitet i form af fx administration, opbevaring af køre-hviletidsdata, disponering af lastbiler mm.
Fagforeningen peger bl.a. på to adresser, Neustadt 10 i Flensborg, og Heideland 20 i Handewitt, som eksempler på postkasse-adresser, der huser en lang række udflagede danske transportvirksomheder.
Til TV Syd siger Mogens Therkelsen fra HP Therkelsen, at det er helt i tråd med de tyske myndigheder, at aktiviteterne foregår i Danmark, selvom adressen er tysk.
Det er trafikordfører Henning Hyllested fra Enhedslisten til gengæld ikke enig i. Han vil nu have transportministeren, skatteministeren og justitsministeren på banen for at iværksætte en undersøgelse af, om den anvendte praksis er i overensstemmelse med EU’s lovgivning på området.
[add:352]
[add:408]