Ny tiptrailer til Teglgaard Agro
For nylig afhentede Teglgaard Agro A/S en ny 4-akslet Kel-Berg tiptrailer på 56 m3 hos Lastas i Hedensted.
Den nye trailer har fuldsvejset letvægtskasse i aluminium og kunststof på både bund og sider. Den er opbygget på et ekstra forstærket chassis af finkornsstål 690 og står på 4 stk. 9 tons BPW-aksler.
Første aksel er løftbar og med dobbelt sidemonteret liftcylinder. Fjerde aksel er selvstyrende. Foran på chassiset er boltet arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder.
[pic:20477]Lastas har opbygget tipkassen med 40 mm indvendige forstærkede aluminiumsplanker og en ekstra 5 mm forstærket bund. Bunden er monteret med 15 mm kunststofbund, og der er kunststof op ad kassens sider. Der er monteret trin både ind- og udvendigt på kassens forende.
Kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttet ca. 300 mm frem for at give 15 % ekstra åbning ved aflæsning. Kassen er grønlakeret, stafferet med logo, og den lukkes med en postrød rullepresenning på rør.
Den nye trailer er leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas.
[add:412]
[add:389]