Nyt PACCAR-center færdigbygget
PACCAR Parts har åbnet sit PACCAR Parts Distribution Center (PDC) i Eindhoven. Det nye distributionscenter for reservedele har et areal på 26.000 m², kan lagerføre mere end 65.000 forskellige lastbildele og vil spille en vigtig rolle i DAF Trucks’ jagt på fortsat vækst på det europæiske marked. Opførelsen af det nye PDC løb op i en investering på ca. 30 millioner euro.
»Dette nye PDC er det største af de fjorten PACCAR distributionscentre i hele verden og det vigtigste i Europa,« siger Dick Leek, general manager for PACCAR Parts Europe.
»Det nye distributionscenter er opført for også at kunne supportere introduktionen af den helt nye generation af Euro 6-køretøjer, hvilket i sig selv betød en stigning i lagerdele fra 50.000 til mere end 65.000,« siger han.
Leveringssikkerhed på 99,98%
[pic:20489]Det nye PACCAR Parts Distribution Center leverer direkte til DAF-forhandlere i mange lande, bl.a. Holland, Tyskland, Belgien, Frankrig og de skandinaviske lande og forsyner også dagligt de øvrige europæiske PDC-anlæg i Leyland (UK), Budapest (Ungarn), Madrid (Spanien) og Moskva (Rusland) med varer.
»I Eindhoven ligger serviceniveauet på 98%, hvilket betyder, at næsten alle dele til DAF-lastbiler er direkte tilgængelige fra lager,« siger Dick Leek.
»Vores reelle leveringssikkerhed er i øjeblikket på 99,98%, hvilket er enestående i vores branche. Dette gælder ikke kun for originale DAF dele, men også for det omfattende TRP sortiment af universelle dele til lastbiler og trailere samt forbrugsmaterialer til værksteder,« siger han.
[pic:20488]For at sikre hurtig levering af dele, der bestilles, arbejder det nye PACCAR Parts Distribution Center i Eindhoven med de mest avancerede logistiksystemer, herunder radiofrekvens-kommunikation og stemmestyrede plukordrer.
»Disse systemer sikrer maksimal kvalitet og effektivitet. I det nye PACCAR Parts Distribution Center håndterer vi omkring 12.000 ordrelinjer til kunder hver dag. Centret spiller en vigtig rolle i DAFs fortsatte vækst i Europa, med førsteklasses tilgængelighed af reservedele så vores kunder kan få maksimal glæde og udnyttelse af køretøjerne.« siger Dick Leek.
[add:338]
[add:408]