Lastas-selskab tilbage på sporet
Thompson Truck og Trailer Rental ApS var en del af Holdingselskabet af 8. maj 2013 - kendt som det gamle Lastas - som gik konkurs i maj 2013. Som konsekvens af konkursen er Thompson Truck og Trailer Rental ApS blevet adskilt fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Thompson Truck og Trailer Rental ApS har hovedfokus på udlejning og leasing af den eksisterende flåde af DAF-lastbiler og Kel-Berg trailere.
Ændringen i selskabsstrukturen får ingen praktisk betydning for kunderne, idet der ikke sker ændringer i kunderelationer, ligesom lejekontrakter fortsætter som hidtil, oplyser selskabet.
Thompson Truck og Trailer Rental ApS har i forbindelse med den nye struktur, indgået en aftale med Lastas´ Service værksteder i Hedensted og Greve. Aftalen indebærer, at disse værksteder fremover varetager lejeaftaler med servicekontrakt.
Gammel kending på direktørposten
Den daglige administration varetages af Lastas Trucks Danmark A/S, der står for modtagelse af betalinger på kontrakter, indfrielse af kontrakter, eventuel manglende betaling af forsikringer og vægtafgift, samt korttidsudlejning.
Det overordnede ansvar for Thompson Truck og Trailer Rental ApS varetages af Per Mølgaard, der pr. 1. juli er ansat som direktør.
»Vi er glade for den nye struktur, der betyder, at transport-kunderne ikke kommer til at opleve ændringer i deres dagligdag, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med vores kunder, Lastas Trucks Danmark A/S og øvrige samarbejdspartnere,« siger direktør Per Mølgaard.
[add:352]
[add:408]