23948sdkhjf

Lette fodertankbiler til Mollerup Mølle

HMK Bilcon, en førende leverandør af vægtoptimerede tankbiler opbygget i aluminium, har netop fået bestilling på det andet vogntog i år til foderstoffirmaet Mollerup Mølle på Mors.

Lav egenvægt og høj totalvægt er god for driftsøkonomien og miljøet, da der skal bruges mindre brændstof per transporteret tons foder.

HMK Bilcon leverede i begyndelsen af 2013 et vogntog til Mollerup Mølle med i alt syv aksler og en totalvægt på 54 tons. Nu er en ny bestilling på den næste lette fodertankbil i ordre hos HMK Bilcon.

Mollerup Mølles fireakslede forvogn læser 31 kubikmeter, mens den treakslede anhænger klarer 36 kubikmeter. Hele opbygningen er vægtoptimeret, så forvognens egenvægt kun er 14,3 tons, og anhængeren er nede på 5,6 tons.

»Vi har tidligere købt olietankbiler hos HMK Bilcon, og der har altid været en god sammenhæng mellem pris, service og kvalitet. Derfor ville vi også gerne prøve deres aluminiumskonstruktion til vores fodertankbiler. Den første, der blev leveret i februar 2013, har fuldt ud levet op til forventningerne, så vi har uden de store overvejelser bestilt endnu én, siger Jakob Pedersen, Mollerup Mølle.

Den lave egenvægt er opnået på trods af, at der er monteret ekstra gangbro og gelænder på højre side af begge tanke, værktøjskasser samt en opbygning udstyret med Solimar luftdyser i alle tankrum.

Den lette konstruktion omfatter bl.a. undervogn konstrueret med aluminium i alle ophæng og akselkonsoller. Ved opbygningen er der taget størst mulig hensyn til chaufførens daglige brug af tankbilen.

Chauffør og kunde har gennem hele forløbet været involveret i detaljerne. Eksempelvis har chaufføren fået monteret ekstra sidelys på toppen af begge tanke.

[add:338]

[add:408]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.5