23948sdkhjf

Fuso Canter med firehjulstræk

Fuso Canter-produktprogrammet er suppleret med 4x4 modeller med 6,5 ton totalvægt. Blandt de største fordele er frihøjde på op til 320 millimeter, differentialespærre på bagakselen, valg af enkelt, eller dobbeltkabine, to akselafstande og 175 hestekræfter stærk Euro 5- og EEV-motor.

I lighed med de konventionelle 4x2 Fuso Center-modeller leveres også 4x4-modellerne med opdaterede førerhuse. Et særligt kendetegn ved den nye Canter 4x4 er et dynamisk fronteksteriør, som understreger, at der her er tale om en on-offroad bil.

 
Trækstærk motor  

Canter 4x4 er drevet af en fire-cylindret turbo-dieselmotor med Euro 5- og EEV-certificering. Der er tale om en 3 liters motor, som leverer 175 hestekræfter ved 3500 omdrejninger/minuttet og genererer et drejningsmoment på 430 Nm, der er til rådighed ved 1600-2900 omdrejninger/minuttet.  

[pic:20368]Hvad angår firehjulstrækket, fungerer det sådan:

Trækkraft mellem for- og bagaksel er afhængig af en såkaldt ”fordeler-transmission”. Når bilen kører på almindelige veje, er al trækkraft overladt til den bageste aksel. Altså er den forreste aksel, inklusive fordeler transmissionen, koblet fra for at spare brændstof. I tilfælde, hvor bilen skal køre off-road, og chaufføren vurderer brug af firehjulstræk som nødvendig, skal han påvirke en drejeknap på hvert forhjul og følgende sætte firehjultrækket til på en vippekontakt i instrumentpanelet.  

 
Niche-modeller

Ifølge chefen for Fuso Canter Danmark, Carsten Berg, forventes ikke særlig stor afsætning af 4X4 bilerne i Danmark.

[pic:20369]»Vi betragter dem nærmest som et nicheprodukt, der kan afsættes i noget, der ligner 15 til 20 eksemplarer pr. år. Eftersom der er tale om en alsidig bil, der kan bruges til stort set alle mindre transportopgaver, er det ikke særligt svært at finde frem til kundegrundlag. Men bilen vil i første omgang formodentlig blive interessant for brancher som brøndborer, entreprenører og kommuner i Syddanmark og for kunder i Grønland og på Færøerne,« siger Carsten Berg.

Med hensyn til priser oplyses, at modellen med enkeltkabine vil blive sat til 390.000 kroner, mens modellen med dobbeltkabine kommer til at koste 393.000 kroner.

[add:409]

[add:408]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063