DEBAT: Prøv med 37 timer
Udenlandske chauffører blæser på køre-/hviletider - jamen hallo, kære venner, det er der kraftedme også danske chauffører, der gør. Der er endda danske chauffører, der kører på to førerkort, så lad være med det klynken.
Lad os få politi, skat og 3F til at tage på uanmeldt besøg hos diverse vognmænd og tjekke alt. Tænk på, hvor mange chauffører, der holder en uges ferie og så får resten af deres feriepenge udbetalt, mens de arbejder Det er pisseulovligt og ikke fair over for alle de arbejdsløse, der går ledig.
Nej, prøv at tænke på, hvor mange der vil komme i arbejde, hvis vognmanden sendte chaufføren hjem, når han havde haft 37 timer, og så på med en anden, der tager 37 timer. Tænk på alle de folk, der ville komme i arbejde, og vognmanden vil spare guld på overtidsbetaling.
Tænk lidt over det, inden I brokker jer, og lad nu være og sige, at det med de 37 timer ikke kan lade sig gøre, for vi har efterprøvet det, og hold kæft, vognmandens pung blev tyk.
Steen Rasmussen
Ane Stauningsvej 22
8700 Horsens
[add:412]
[add:408]