Nye LAG-trailere til Esbjerg
DSV Road A/S i Esbjerg har for nylig fået leveret to nye treakslede og nedbyggede LAG udtrækstrailere af typen 54103.
Traileren har en totalvægt på 40 tons og en længde på 13,6 meter plus 4,5 meter udtræk.
Trailerne er leveret med vedligeholdelsesvenlige BPW ECO PLUS aksler, hvor 3. aksel er styrbar. Derudover har de hæve-sænke ventil, EBS bremseanlæg af mærket WABCO samt pneumatisk parkeringsbremse.
Chassiset er udtrækbart og pneumatisk blokerbar for hver meter. Bunden består af 2,8 cm. hårdtræ og er lagt i længderetningen med galvaniserede Omegaprofiler. Chassiset har forstærkede hoveddragere og varmevalset sideprofil, lige som rammeprofilen bagerst er varmvalset.
I hver side er der monteret 10 surringsringe med en kapacitet på to tons, lige som der er monteret wirekroge i begge sider. Støttebenene er mekaniske i en forstærket udførelse af fabrikatet Jost Modul C med en bæreevne på to gange 12 tons.
Trailerne er leveret af Peter Bolding fra Jørn Bolding A/S.
[add:338]
[add:408]