Weekend med færre spor på Køge Bugt Motorvejen
Ferietrafikanter i første weekend af skolernes sommerferie bør sætte ekstra tid af, hvis de benytter Køge Bugt Motorvejen.
Vejdirektoratet river fra den kommende fredag 28. juni kl. 19 til søndag 30. juni kl. 05 en del af en bro ned ved Solrød, og det kan give gener i form af kø-kørsel og længere rejsetid.
Det drejer sig om broen, der fører Solrød Byvej over Køge Bugt Motorvejen. En del af broens nordøstlige hjørne skal rives ned for at gives plads til fundering af en ny bro på stedet.
Arbejdet kræver, at motorvejens trafik lægges over i motorvejens sydgående retning, og antallet af spor reduceres fra tre til to i hver retning.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet giver.
Projektet er del af udbygningen af Køge Bugt Motorvejen fra 6 til 8 spor mellem Greve S og Solrød S.
Med en bredere motorvej er den nuværende bro ved Solrød således ikke bred nok og skal dermed udskiftes.
[add:38]
[add:408]