Tachograf-nyhed fra TomTom
TomTom Business Solutions har løftet sløret for en ny WEBFLEET Tachograf Manager på transport og logistik-messen i München.
TomToms flådestyringssystem, WEBFLEET Tachograf Manager, er en alt-i-en løsning, som hjælper virksomheder med at overholde køretidsbestemmelserne. Den understøtter remote og manuel download, arkivering og analyse af fartskrivere, som kan hjælpe virksomheder til at overholde national og europæisk lovgivning. WEBFLEET Tachograph gør også livet lettere for transportvirksomheder, der har flere forskellige fartskrivere i deres vognpark, da den kan administrere flere forskellige typer.
»Det er en fordel for virksomhederne, at de slipper for at bruge flere separate løsninger, for det gør dem mere effektive og hjælper til at skære ned i administrationsomkostningerne,« siger Charlotte Schönemann-Paul, TomTom Business Solutions.
Nemt og sikkert
Fjernbetjent download af data fra fartskriverne sker gennem TomToms LINK-enhed i køretøjet, så der er ikke brug for noget ekstra hardware. Remote downloads fra førerkortet og masselagring af fartskriveren kan derefter planlægges automatisk, så deadlines aldrig overskrides.
Remote download-løsningen er mere driftssikker på grund af den fejlsikre download-proces. Firmakort og lignende data lagres desuden på et sikret datacenter, og det eliminerer risikoen for, at kortene bliver tabt eller misbrugt og minimerer samtidig risikoen for driftsforstyrrelser. Alle oplysninger fra fartskrivere og førerkort kan tilgås fra enhver computer af de autoriserede brugere via et pålideligt web-baseret system.
Virksomheder med manuelle fartskrivere vil også have fordel af Deadline Manageren, som giver påmindelser, når data skal overføres, eller når et førerkort skal fornyes. Data bliver arkiveret i to år, og analytiske værktøjer opretter rapporter og giver en oversigt over førerovertrædelser og mulige bøder.
WEBFLEET Tachograf Manager er tilgængelig i Tyskland den 1. juli 2013 og i resten af Europa fra den 1. august 2013.
[add:411]
[add:408]