23948sdkhjf

FREJA udvider dansk direktion

Ulrik Rasmussen er indtrådt i direktionen hos FREJA Transport & Logistics A/S og overtager ansvaret for de samlede danske aktiviteter i FREJA koncernen.

Udnævnelsen af Ulrik Rasmussen som Managing Director betyder samtidig, at stifter og ejer af FREJA - Group CEO Jørgen Hansen – fremover koncentrerer sig om rollen som koncernchef. Jørgen Hansen har de seneste år, udover koncernansvaret, fungeret som direktør for de danske aktiviteter.

Han vil fremover koncentrere indsatsen på det strategiske niveau med udvikling af koncernens samlede aktiviteter i Norden. 

Ulrik Rasmussen har været ansat i FREJA koncernen siden 2010, hvor han blev udnævnt til direktør for FREJAs norske selskab. Ved årsskiftet vendte Ulrik med familien hjem til Danmark efter flere års udenlandsophold, herunder et mangeårigt ophold i England.

I forbindelse med omorganisering, og FREJAs øgede fokus på salg i koncernen, overtog Ulrik Rasmussen ansvaret som regionsdirektør for FREJAs afdeling i Taastrup, et ansvar han fortsat varetager.

Ulrik Rasmussen har gennem sine udlandsophold fået stor erfaring og viden omkring international transport og logistik. Han har senest ved sit ophold i Norge været aktiv i udvikling af et transportcenter i Oslo.

Ulrik Rasmussen er 38 år og har ved hjemkomsten bosat sig i Roskilde med familien.

Med omkring 550 ansatte og en omsætning på ca. 2,3 mia. kr. i 2013 er Freja en af de største privatejede danske transportvirksomheder.

[add:384]

[add:408]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062