23948sdkhjf

Forsvaret får 14 bjærgningskøretøjer fra RMMV

Rheinmetall MAN Military Vehicles (RMMV) leverer 14 svært armerede bjærgningskøretøjer, type ”Heavy Tactical Recovery Vehicle” (HTRV) til Det Danske Forsvar.

Leveringen begynder i andet kvartal 2014 og forventes færdig i første kvartal 2015.

Danmark bliver hermed det første land i Europa, der indfører RMMV HTRV hjulkøretøjer. Danmark har allerede en række taktiske og logistiske køretøjer fra HX og SX vognserien.

Med en egenvægt på ca. 36 tons udgør basis for HTRV de gennemprøvede og testede RMMV SX45 8 x 8 chassis. Disse kombinerer stabilitet, sikkerhed, komfort og manøvredygtighed.

Takket være den integrerede ”Miller bjærgningspåbygning” er RMMV HTVR i stand til at bjærge tunge havarerede køretøjer med en vægt op til 40 ton, eller containere med en vægt op til 17 ton – hurtigt og sikkert.

RMMV HTRV er dermed et ideelt køretøj, med den brede vifte af udstyr, til at kunne hjælpe enheder, som opererer i felten.

Mange af de taktiske og logistiske køretøjer, der anvendes i dag, ved udsendte operationer, er blevet tungere grundet armering. De har derved øget behovet for højt ydende bjærgningskøretøjer, såfremt det bliver påkrævet.

Bjærgningspåbygningsdelen på RMMV HTRV produceres af det amerikanske firma Miller Industries Towing Equipment Inc. i Ooltewah, Tennessee.

Miller er et af verdens førende firmaer indenfor bjærgningskøretøjer.

RMMV HTRV er udstyret med en ”Heavy Rotator” løfte- og/eller bjærgningskran med et løftemoment på 75 mt, samt to uafhængigt kontrollerbare Rotzler HZ090 spil og et Rotzler TR200 bjærgningsspil med 30-ton trækkraft.

Desuden leveres forskelligt udstyr, som kan anvendes ved missionsspecifikke operationer.

Integration af Miller bjærgningspåbygningsdelen bliver som en modkøbsforretning foretaget af MAN Truck & Bus Danmark A/S.

[add:352]

[add:408]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066