23948sdkhjf

Dansk finalist ved European Driver Competition 2013

Snart pakker chauffør Carsten Hansen, KD Logistik ApS, kufferten for at repræsentere Danmark ved Shells European Driver Competition i Tyskland.

Virksomheder og chauffører dyster igen i år ved finalen Shell FuelSave Partner European Driver Competition 2013.

Her samles de bedste chauffører blandt Shells mange FuelSave Partner kunder i Europa for at kåre årets mest brændstoføkonomiske chauffør.

I år sker det med dansk deltagelse i form af chauffør Carsten Jensen og ejer Kim Dybdahl fra KD Logistik, når finalen køres 13. juni i Augsburg , Tyskland.

Carsten Hansen og Kim Dybdahl får følgeskab af deltagere fra Østrig, Belgien, Tyskland, Ungarn, Holland, Polen og Storbritannien.

Eksperter i økokørsel

Finalen ved Shell FuelSave Partner European Driver Competition samler de bedste af mere end 1.300 chauffører fra 35 virksomheder rundt om i Europa. Finalisterne er udpeget af tekniske eksperter fra den tyske kontrolorganisation DEKRA og Shell på baggrund af detaljerede køredata fra netop Shell FuelSave Partner systemet.

I finalen måles chaufførernes præstationer mht. køreadfærd og brændstofforbrug ved hjælp af FuelSave Partner-systemet. Alle data indsamles og verificeres i samarbejde med DEKRA.

Vinder-virksomheden i finalen kan køre hjem med et kursus i brændstoføkonomisk kørsel til en værdi af 3.000 euro. Til den vindende chauffør venter en køredag hos Ferrari, mens nummer to kan se frem til en køredag med Porsche. Begge præmier inkluderer rejse og ophold for to personer.

European Driver Competition blev afholdt første gang i 2012. Her løb en polsk chauffør med æren og førstepræmien.

[add:409]

[add:408]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.674