Folketinget vedtog tirsdag en ændring af færdselsloven, som blandt andet handler om straffen for forseelser mod den såkaldte ”kontrolapparat-forordning.” Forordningen har med lastbilernes apparater til kontrol af køre- og hviletid at gøre.

Som udgangspunkt gør loven det muligt at have forskellige straffe alt efter overtrædelsers grovhed.

»Hensigten er at skabe større balance i bøderne for at betjene kontrolapparatet forkert, efter at EU-Domstolen sidste år fastslog, at det er påkrævet. Men Folketinget rammer desværre forbi målet med de ændringer, der er vedtaget,« mener Lars Nielsen.

Han henviser til den såkaldte Urbán-dom, hvor EU-domstolen sagde, at en ungarsk chauffør havde fået en alt for høj bøde i hjemlandet.  Den oprindelige dom tog ikke hensyn til, at chaufføren blot havde begået en menneskelig fejl.

Men Lars Nielsen mener ikke, at det er i Urbán-dommens ånd, at Folketinget benytter lejligheden til at snige bødeforhøjelser ind til chaufførerne.

»Reelt betyder den ændrede lov, at der ganske vist kommer forskellige bødesatser – men chauffører risikerer samtidig højere bøder end før. Justitsministeriet har listet bødeforhøjelser ind i et forslag om lempelser,« siger han.

Bøderne til chaufføren havner i det nye forslag på 2000 kroner, 3000 kroner eller 4000 kroner. Før fik chaufføren en fast bøde på 3000 kroner.

»Samtidig bliver vognmændenes situation ikke bedre. Ligesom før får vognmanden en bøde på 6000 kroner, uanset om overtrædelsen er grov og bevidst, eller der er tale om en menneskelig fejl uden betydning for trafiksikkerheden. Hvorfor skal der ikke tages hensyn til proportionalitet, når det gælder vognmændene og deres retssikkerhed,« spørger Lars Nielsen.

Venstre og De Konservative var de eneste partier, som stemte imod lovforslaget tirsdag.

»Partiernes begrundelser var netop vognmændenes retsstilling, og at regeringen ændrer bødestørrelserne ved at vælge at hæve satserne i stedet for at ændre beløbene inden for de nuværende rammer. Venstre og De Konservative har forstået og følger argumenterne i Urbán-dommen,« mener Lars Nielsen.