23948sdkhjf

Harme over ”sekunda-vognmænd”

DTL’s medlemskartotek svinder ind år for år, og det skal der gøres noget ved. Snylterne skal aktiveres, lød det fra flere sider på organisationens generalforsamling lørdag.

»Vi skal have fat i dem, der tror, at de erhvervspolitiske sejre kommer af sig selv. Vi skal have fat i dem, der tror, at det hele kommer af sig selv,« sagde Ole Frederiksen, formand for Nordre Birks Vognmandsforretning.

»De bedre tider har desværre ikke fået vognmændene til at forlade sofaen. Nogle trænger alvorligt til et spark bagi,« mente Ole Frederiksen.

For mange snyltere

Han fik støtte fra sin nordjyske formandskollega, Egon Sørensen fra Thy Vognmandsforening:

»Nye medlemmer skal der til. For mange er snyltere og gratis med på vejen. Ud og have fat i dem,« sagde Egon Sørensen.

Sig selv nærmest

Fra højeste sted, nemlig formand Jørgen Egeskov Jensen, var der entydig opbakning til deres opsang:

»Vi skal have nogle flere med på vognen. Jeg vil endda sige, at det er sekunda-vognmænd, der står udenfor. De er ikke med i fællesskabet, de er bare med og tænker kun på sig selv. Det er den mentalitet med, at jeg er mig selv nærmest, som vi skal til livs,« lød det fra Jørgen Egeskov.

[add:389]

[add:408]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063