Renault uddanner 40 mekanikere under World Food Programme
40 mekanikere under World Food Programme (WFP) har netop sluttet et fem måneder langt uddannelsesforløb, gennemført i Østafrika af ni frivillige fra Renault Trucks.
For at hjælpe WFP, en stor humanitær hjælpeorganisation der bekæmper sult i verden, har Renault Trucks netop færdiggjort uddannelsen af 40 WFP-mekanikere i Østafrika. De kan nu servicere og vedligeholde WFPs lastbiler med større teknisk forståelse.
WFPs lastbiler leverer dagligt livsvigtige forsyninger under ekstreme forhold. Et mobilt uddannelsescenter gjorde det muligt for de ni frivillige Renault Trucks instruktører at lære fra sig i en 6x6 Renault Kerax.
Over fem måneder tilbagelagde mobilenheden en mere end 5.000 km. lang rejse gennem Kenya, Burundi, Uganda, Rwanda, Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo.
Paul Caley, én af de frivillige der arbejdede i Uganda og Sydsudan siger:
»Deltagerne var stærkt motiverede, og deres tekniske viden gjorde det muligt for os at undervise på et højt fagligt niveau. I Uganda kunne man omsætte teori til praksis ved at arbejde direkte på en lastbil, så alle kunne, se hvordan det virkede«.
WFP leverer fødevarer til over 90 millioner mennesker i mere end 74 lande og transporterer, ved hjælp af deres 5.000 lastbiler, mad til steder, hvor det ellers er svært at nå frem. Ved at bringe den tekniske viden til Afrika, og derved gøre de lokale mekanikere mere selvstændige, bidrager Renault Trucks til at sikre en nemmere hverdag.
[add:352]