23948sdkhjf

Ny tipkærre til Løgstør

MHN Entreprenøren A/S, Leo Jensen i Løgstør hentede for nylig denne nye 3-akslede tipkærre hjem til Løgstør fra Lastas A/S i Hedensted.

Den nye Kel-Berg tipkærre er en 23 tons og 3-akslet, 3-vejs tipkærre med længdevanger opsvejset til I-profil i højstyrkestål, med kraftige tværvanger og forstærkninger.

Kærren har en totalvægt på 23.000 kg og ruller på 3 stk. 8 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Bunden er fremstillet i 5 mm hardox stål og forstærket underbund med U-profiler.

[pic:19379]Bagklappen er 1280 mm høj, 2-delt og fremstillet i 40 mm aluminiumsprofiler. Øverste del er 880 mm høj og nederste del er 400 mm høj. Er fremstillet i 6 mm hardox stål, og virker som asfaltskuffe ved åbning. Bagklappen er elektromatisk luftbetjent.

Tipkærren er udstyret med EU-godkendt underkøringskofanger og sidebeskyttelsesværn i aluminiumsprofiler. Derudover er der monteret en aluminiumsdørkplade på A-trækstang med trin for opstigning, som er specielt nedbygget til trækhøjde 660 mm.

Den nye tipkærre er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.198