23948sdkhjf

CSR-indsats betaler sig

CSR (Corporate Social Responsibility) er virksomhedens samfundsansvar, hvor virksomheder tager sociale og miljømæssige hensyn. Hos Ringsted-virksomheden Bevola, der er Nordens største forhandler og producent af opbygningskomponenter til lastbiler, hængere og trailere,  har man arbejdet bevidst med CSR-indsatsen igennem nogle år – og det betaler sig, fortæller marketingkoordinator Tanja H. Dyring.

Indsatsen handler bl.a. om at forebygge sygdom, arbejdsskader og nedslidning med en aktiv arbejdsmiljø- og sygefraværspolitik - samt at fastholde medarbejdere på arbejdspladsen, selvom de måske har mistet en del af arbejdsevnen. Hertil kommer rekruttering af langtidsledige, udlændinge eller andre, der har svært ved at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Færre sygedage

»I 2012 har 43 % af medarbejderne i Bevola ikke haft en eneste sygedag,« konstaterer Tanja H. Dyring.

Det bunder bl.a. også i hjælp til medarbejderne med diverse arrangementer med motion, rygestop og meget mere – ikke som pligt, men tilbud.

»Bevola har blandt andet investeret i eget motionsrum med de nyeste og mest avancerede maskiner, sund kost, professionel træner og kostekspert. Bevola har et ansvar overfor medarbejdernes trivsel og sundhed i det daglige arbejde,« siger Tanja H. Dyring.

Praktiske tiltag

Ud over menneskelige og sociale tiltag handler CSR også om de fysiske rammer og mere praktiske tiltag – til gavn for miljø og bundlinje.

»Lyset på alle toiletter er udskiftet til censorlamper, således at elforbruget reduceres. Derudover er der på de samme steder udskiftet almindelige blandingsbatterier med automatiske, som reducerer vandforbruget og skaber en bedre hygiejne,” forklarer Tanja H. Dyring.

Hertil kommer udskiftning af varmesystem fra fossilt brændstof til naturgas, og en ny port der holder bedre på varmen på lageret.

»Mange bække små, rinder sammen til den store å,« påpeger Tanja H. Dyring.

[add:388]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063