Ny aftale til Bryde & Sønner
Bryde & Sønner har indgået aftale med den statslige Moderniseringsstyrelses om, at Bryde & Sønner er én af de valgte leverandører, der de næste to år skal levere flytteservice og flytteydelser til statslige institutioner i Region Hovedstaden/Nordsjælland og på Fyn.
»Faktisk fik vi tildelt rammekontrakten i november måned, men der indløb en klage fra én af de øvrige leverandører, der deltog i slutrunden, som først skulle behandles,« siger Jan og René Bryde i en pressemeddelelse.
Aftalen omfatter alle former for flytteydelser, incl. pakning/udpakning og midlertidig opbevaring m.fl.
Bryde & Sønner A/S har eksisteret i mere end 50 år og beskæftiger ca. 45 medarbejdere og er dermed det tredjestørste flyttefirma i Danmark.
»Vi investerer løbende i nye og grønne teknologier, hvor de seneste bl.a. udgør den første Mercedes Actros med Euro 6-motor i Danmark samt ny el-drevet truck til vort 7000 kvadratmeter store opbevaringsmagasin,« lyder det fra firmaets ledelse.
[add:38]