23948sdkhjf

Chauffør mister kørekort i "2-minutter-sagen"

En lastbilchauffør blev i går ved Højesteret frakendt kørekortet ubetinget i seks måneder og tildelt en bøde på 6500 kroner for overtrædelse af køre-/hviletidsbestemmelserne.

Samme konklusion var byretten nået frem til i første omgang, mens landsretten lod chaufføren beholde kørekortet.

Overtrædelsen bestod i, at chaufføren havde delt sine 45 minutters hvil op i to pauser på 14 og 18 minutter. For at være korrekt skulle det være 15 og 30 minutter.

Den første pause manglede altså et minut, men det blev accepteret som værende inden for bagatelgrænsen. Derimod var den anden pause altså 12 minutter for kort til at være lovlig – og to minutter for kort til overhovedet at blive anerkendt som en pause, der kunne tælle med som hviletid.

Hvis den anden pause havde været to minutter længere, ville chaufførens overskridelse af hviletiden altså være mindre end 30 procent, og dermed havde han kunnet beholde kørekortet. I stedet røg kørekortet altså ubetinget i et halvt år for chaufføren. Chaufføren bar nemlig rundt på en betinget frakendelse for en lignende forseelse - og derfor blev frakendelsen denne gang altså gjort ubetinget.

»Højesteret vælger således den mere rigide regelanvendelse med den konsekvens, at der efter min opfattelse ikke kommer proportionalitet mellem brøde - to minutter for kort pause - og straf - tab af kørekort og dermed job,« siger forsvarer Ulla Fabricius i en kommentar til Højesterets dom.

[add:389]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094