Nyt våben mod plade-tyveri
Skomø A/S har videreudviklet den patenterede nummerpladeramme, der sikrer mod tyveri af nummerpladen.
»Tyveri af nummerplader er et stigende problem, derfor har vi udviklet denne ramme til at hindre det,« udtaler Tommy Bøgehøj fra Skomø.
Har nummerpladen siddet i en almindelig ramme, har den kunnet clipses af, og har den været skruet direkte på bilens kofanger eller bagklap, har den med en skruetrækker kunnet fjernes på få sekunder.
Skomøs ramme skrues fast til bilen, hvorefter nummerpladen isættes. Nummerpladen dækker så skruerne og kan derefter fæstnes med låsetaps, som ikke kan afmonteres, uden brug af specialværktøj, oplyser firmaet.
[add:369]