23948sdkhjf

DEBAT: Som man reder...

Der er et gammelt ord, der siger, at som man reder, så ligger man. Så takken for mavepustere, rystelserne i livsfundamentet og familien tilfalder vel indiskutabelt alene dig selv.

Det er for billigt, Anne Kathrine Steenbjerge, at angle efter offentlighedens medlidenhed i så grelle sager, som du og din kreative ledelse netop på dette område har gjort for at opnå resultater på bekostning af ulovligheder og menneskelig foragt.

Det er for billigt at spille forudrettet og forfulgt, især når de embedsmænd, som du lader din (danske) forening repræsente af, sidder til bords i udvalgene med netop den dagsorden, der fremmer den forretningslinje, du praktiserer. Ja, det skulle da lige være, om du virkelig er så naiv, at du ukritisk altid siger, at hvad ”Svanen” gør og siger, det er altid det rigtige.

For oplevelsen for alle øvrige deltagere omkring bordet i cabotage-udvalget, der bortset fra Danske Speditører, DI Transport og ITD, af al kraft kæmper for bevaring af danske vognmænd og danske chaufførers fremtid, er, at man ene og alene oplever din organisations repræsentanter på disse møder som mennesker, der med deres velsmurte mundlæder alene bliver brugt til præcis det modsatte, som det en dansk organisation burde stå for - nemlig med alle til rådighed stående midler at forsøge at skabe et billede over for embedsmandsværket i Trafikstyrelsen, der bagatelliserer cabotage-problemet.

Fremgangsmåden er den samme, som når Fanden læser Biblen, at man ser bort fra det, der skrevet står, og forfægter det, man gerne vil have, at der står i stedet for, hvad der virkelig står. Tænk alene og bare på tusinde forsøg på at forvrænge forordningen (1072), så der står lige det, der passer ind i den anlagte strategi.

Husk så lige på, at offentligheden opfatter D’et i DI Transport som noget, der vedrører Danmark og ikke det nationale kendingsmærke for vor sydlige nabo.

Men summa sumarum er det jo opløftende og dejligt, at Anco nu signalerer, at der strammes op. Den øvrige branche spørger selvfølgelig nysgerrigt, på hvad mon?

Er det for optimistisk at forvente, at den opstramning også vedrører rumæner-campen i Aarhus m.m.?

Kan det også forventes, at Anne Kathrine Steenbjerge, som formand for DI Transport, som jo er overenskomstbærende part, lever op til medlemmernes forventning om, at det er danske vognmænds og danske chaufførers tarv og rammevilkår, der har 1. prioritet?

Eller er det ræven, der vogter høns i det her tilfælde?

Branchen venter i spænding på, om der er handling bag ordene, eller bare endnu engang slør og olie på vandene.

P.S.: Gå nu hellere til lægen med den mavepuster og få en vitamin-indsprøjtning af ægte danske vognmandsinteresser, der dækker hele branchens behov og ikke kun den del af branchen, der kun ser egne muligheder, hvis man er i besiddelse af den moral, det kræver, og passer netop herpå.

Christian Jensen, vognmand og formand for FDL
Nordvej 12
9900 Frederikshavn

Jamen det er da meget trist, at vognmænd gør sådan noget pjat, som hun har gjort, og nok også fortsætter med. Jeg synes, det er på tide, at det kommer frem, at nogle vognmænd gør sådan.

Jeg mener, de skal have tingene frem, og måske skulle der kigges mere efter dem. Jeg føler mig sikker på, at der ikke sker Ancotrans noget - det handler bare om at være stor nok, så kan man gøre, hvad der passer én.

Johnny Kofod
Sofienlundparken 27
8860 Ulstrup

[add:369]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.059