Thortrans køber op
Vognmand Anders Sørensen har solgt aktiviteterne i sin virksomhed Anders Sørensen Møbeltransport A/S, til Thortrans-Randers A/S. Anders Sørensen ejer forsat sin store terminal med lagerhotel i Løsning og sin vognpark, der dog udlejes til Thortrans over en periode.
»Jeg beholder alle køretøjerne og lejer dem i stedet ud til Thortrans, mens jeg selv beholder min terminal i Løsning og fortsætter med at drive lagerhotel,« siger Anders Sørensen til transporttidende.dk.
Anders Sørensen har drevet forskellige vognmandsforretninger siden 1974. Anders Sørensen Møbeltransport blev stiftet i 1995. Alle medarbejdere fra firmaet får mulighed for at følge med over til Thortrans-Randers, efterhånden som aktiviteterne flyttes over.
[add:352]