Europart får Herning-afdeling
EUROPART Danmark A/S starter den 1. februar en ny afdeling op i
Herning. Afdelingen får til huse på Taksvej 34 og vil fra starten blive
bemandet med to medarbejdere.
De to medarbejdere er kendte ansigter i branchen. Afdelingsleder Lars
Holm Hansen har flere års erfaring fra Scania Biler A/S og Henning
Vestergaard Nielsen har flere års erfaring fra Ejner Hessel- koncernen.
EUROPART ser Herning som et vækstområde, og med de kommende
motorvejsforbindelser til Herning bliver området endnu mere attraktiv.
Endvidere vejer det også tungt for valget af Herning, at Herning Kommune
i 2012 blev valgt som den kommune i Danmark med det bedste
erhvervsklima.
EUROPART Danmark A/S er 100% ejet af EUROPART International GmbH i
Tyskland og er Europas største distributør af reservedele, værktøj,
værkstedsudstyr og forbrugsmaterialer primært til den tunge
transportbranche. EUROPART er repræsenteret i 28 lande og har ca 1.700
medarbejdere.
EUROPART Danmark A/S har ud over hovedafdelingen i Kolding afdelinger i
Greve, Brabrand, Padborg, Aalborg og inden længe Herning.
[add:388]