Scania tjente færre penge i 2012
Scania oplevede en nedgang i årsresultatet for 2012, som blev fremlagt i går.
»Scanias resultat for hele året 2012 gik op til 8,3 mia. svenske kroner. Lavere efterspørgsel på køretøjer, lavere udnyttelse af kapaciteten og større omkostninger trak resultatet. Ordreindgangen for lastbiler steg i fjerde kvartal, drevet frem af Latinamerika, og især i Brasilien var stigningen exceptionel. Efterspørgslen i Europa forblev på et lavt niveau,« kommenterer Scanias øverste chef, Martin Lundstedt, resultatet.
Nettoomsætningen faldt med 9 % fra 2011, men Scania ser med fortrøstning fremad - først og fremmest fordi de seneste års lave efterspørgsel må betyde, at mange lastbiler trænger til at blive udskiftet.
Desuden forventer Martin Lundstedt en øget efterspørgsel i forbindelse med overgangen til Euro 6.
Foreløbig har konsekvensen været, at Scania har droslet produktionen ned med 15 procent i første kvartal af 2013, hvilket rammer 700 medarbejdere.
»På længere sigt findes der gode vækstmuligheder. Scania fortsætter derfor satsningen på udviklingsprojekter og udbygger salgs- og serviceorganisationen på vækstmarkederne,« siger Martin Lundstedt.
[add:38]