Åbent hus i Holstebro
Transportuddannelserne på Uddannelsescenter Holstebro holder åbent hus lørdag den 2. februar på Bastrupgaardvej i Holstebro mellem kl. 10 og 13.
Der bliver præsentation af uddannelser og materiel til den store guldmedalje, lover centeret:
Mercedes, Volvo og Scania præsenterer deres køretøjer. Ud over disse kommer lokale samarbejdspartnere med deres flotte køretøjer, bjergningsvogn, modulvogntog, blokvogn, betonkanon og trailer med hejs, kranbiler, komprimator og krog.
Elever viser transportafdelingens og egne køretøjer frem.
Jysk-RC-truck kommer med fjernstyrede lastbiler og maskiner.
300 modelbiler udstilles.
Du får mulighed for at se, hvordan en hjertestarter fungerer.
Se, hvordan 40.000 varenumre på et lager optælles elektronisk på 20 minutter.
VBG udstiller med fokus på sikkerhed.
Mød Convoy Buddy
Landsdelens dygtigste lærlinge inden for lager og chauffører skal findes, hvorfra de bedste går videre til DM-finalen.
Hør mere om de mange AMU-uddannelser. Fx hvordan kan jeg tage et erhvervskørekort på kun 6 uger?
Afdelingen for Transport og logistik på Uddannelsescenter Holstebro uddanner blandt andet buschauffører, godschauffører, lager- og kørselsdisponenter, logistikoperatører samt transportoperatører.
Der er kaffe på kanden hele dagen og pølser til middag.
[add:378]