Chauffører og vognmænd er jaget vildt, når det gælder overtrædelser af reglerne for køre- og hviletid. Branchens folk ønsker klare linjer og konsekvens, men føler sig ofte som kastebolde i et retsmaskineri, der tydeligvis ikke er gearet til at give de ofte komplicerede sager en fair behandling.

Sådan lyder opråbet fra ITD - bl.a. på baggrund af den sag, som Højesteret i går tog hul på, hvor anklageren kræver, at en lastbilchauffør frakendes sit kørekort efter at have fejldisponeret en pause med en margin på to minutter.

»Vores udgangspunkt er selvfølgelig, at reglerne skal overholdes, men det stive og umenneskelige regelrytteri er simpelthen nået for vidt. Vi har brug for at tænke i helt nye baner for at finde en kontrolmodel, der virker efter hensigten og ikke resulterer i disse groteske sager gang på gang,« siger ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen.

Brug for mere smidig kontrol-model

Næste uge har ITD indbudt branchefolk, juridiske eksperter og politikere til en åben konference for at få hul på debatten om en bedre retspleje for køre- og hviletiden. Og brancheorganisationen har konkrete forslag med i tasken:

»Vores anbefaling er en model, hvor politiet tager sig af at kontrollere lastbilerne ude i trafikken, og Trafikstyrelsen foretager administrative kontroltjek af virksomhederne. Det vil virke mere smidigt og sikre et større fokus på ansvar og forbedringer hos alle,« siger Jacob Chr. Nielsen.

I dag foretager politiet både vejkontroller og kontroller af virksomhederne. Virksomhedskontrollerne foregår ved, at politiet udtrækker en måneds køre- og hviletids-data fra virksomheden. Stikprøven kan være op til et år gammel, og alle overtrædelser i den pågældende måned resulterer i kontante bøder til vognmanden såvel som de involverede chauffører.

»Man kan diskutere, om det overhovedet giver mening at holde chaufførerne ansvarlige for data, der er op til et år gamle. Hovedsigtet med virksomhedskontrollen er jo at sikre, at arbejdsgiveren overordnet har styr på sagerne. Det ser vi primært som en administrativ proces, og ikke et strafferetsligt anliggende, der skal kunne hjemsøge intetanende chauffører i lang tid efter, at den pågældende kørsel er gennemført og glemt,« siger Jacob Chr. Nielsen.

[add:369]