23948sdkhjf

Tabte chauffør-job koster samfundet dyrt

Det koster det danske samfund 266.000 kr. årligt, når en fuldtidsbeskæftiget chauffør mister arbejdet. Det viste beregninger lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i anledning af, at DTL og 3F i august måned sidste år udgav en rapport om cabotagekørsel som et samfundsproblem.

De beregninger bekræftes nu af Finansministeriet, der har beregnet, at det koster 330.000 kr., hver gang en industriarbejder mister jobbet og i stedet skal modtage dagpenge eller kontanthjælp. Det oplyser DTL.

"Finansministeriets beregninger og beregningerne fra AE ligger så tæt på hinanden, at vi må sige, at der i runde tal er enighed om, at jobtabet i industri- og transporterhvervene koster samfundet en kvart million pr. medarbejder, der forsvinder," udtaler DTL's adm. direktør, Erik Østergaard.

Han understreger samtidig, at de beregnede udgifter for en mistet transportarbejder alene dækker statens umiddelbare tab i form af mindre skatteindtægter og udgifter til dagpenge.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062