Fire nye MAN til Hornslet
Fire nye lastbiler på én gang er ikke hverdagskost, og når kunden er Danpor A/S i østjyske Hornslet, nord for Aarhus, taler spøgefugle måske om et »isoleret« tilfælde.
Danpor leverer således isoleringsmaterialer til byggebranchen og emballage til virksomheder inden for gartneri- og fiskeriindustrien.
Nu har firmaet valgt MAN, og specificeringen af bilerne er sket i samarbejde med salgskonsulent Sebastian Jacobsen, MAN Truck & Bus Danmark A/S, Århus.
[pic:19274]To af de nye biler er 10 tons distributionsbiler, MAN TGL 10.250 med gardinopbygning, opbygget af Brdr. Plagborg i Lindved. De to andre er sættevognstrækkere af typen MAN TGX 18.440, der skal trække gardintrailere.
Chaufførernes arbejdsdag i de to trækkere lettes af MANs ComfortShift, hvor koblingen aktiveres med en knap på gearknoppen ved gearskift. Koblingspedalen bruges dermed kun ved start og stop.
[add:378]