23948sdkhjf

Messer nærmer sig

Kalenderen nærmer sig april, hvor transportbranchen bliver vidne til to transportmesser på dansk grund – nemlig Transport Messen 2013 i Messe C i Fredericia og Transport 2013 i Messecenter Herning.

Onsdag holdt arrangørerne bag sidstnævnte et ”kickoff”-møde i Herning med deltagelser af 71, oplyser Messecenter Herning. Her blev der diskuteret og gjort status over forventningerne til den midtjyske messe. En stor del af interessen samler sig som altid om de store lastbil-mærker og deres deltagelse – eller mangel på samme. Transport 2013 i Herning, der finder sted 4.-7. april, kunne på mødet ikke melde om deltagelse fra nogen af lastbil-importørerne.

»Det har været et godt og konstruktivt møde med udstillerne. Der har været en usædvanlig god stemning og en spændende dialog, og nu glæder vi os til at åbne dørene for Transport 2013 til april,« siger projektchef Henriette Træholt, MCH Messecenter Herning.

Hos branchens nye messe, Transport Messen 2013 i Fredericia, arbejder man også på at få udbygget udstillerlisten i de kommende måneder op til åbningsdagen 5. april.

»Vi har stadig bolde i luften, og der kommer helt sikkert flere udstillere til i de næste måneder. Og vi håber selvfølgelig også at føje endnu flere lastbil-mærker til end dem, der allerede er repræsenteret ved udstillingen,« siger Bjarne Routhe, salgschef på Lastbil Magasinet, der står bag messen i Fredericia, som finder sted 5.-7. april.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064