DEBAT: Forældede metoder
Når jeg læser Thomas Mortens indlæg i dagens (gårsdagens, red.) udgave af lastbilmagasinet.dk, bliver jeg lidt ked af det og samtidig glad. Han søger flyttemænd med stor styrke, egen bil og kørekort til lastbil - og tilbyder en løn på 102 kr. i timen. Til flytning af billardborde, flygler og andre tunge løft.
Det synes som om, at flyttemanden ikke har indset, at der findes tekniske hjælpemidler, der kan hjælpe flyttemanden i dagligdagen, både mht. flytning af flygler, billardborde, vaskemaskiner og andre tunge dele af et indbo. Han betaler glædeligt 1000 kr. for, at medarbejderne møder til tiden hver måned. Det behøver min arbejdsgiver ikke betale mig. For det gør han i forvejen!
Jeg skal i henhold til 3F-overenskomsten udføre nogle opgaver, og når der er lønningsdag, falder guldklumperne. Jeg skal heller ikke have nogen bonus for at holde orden i mine ting og rydde op efter mig - for naturligvis udfører jeg mit arbejde så godt som muligt - det får jeg betaling for - og sætter en ære i at gøre!
Jeg er glad for, at der stadigvæk findes arbejdsgivere, der er lydhøre for sund fornuft, og som prøver at gøre arbejdsdagen så nem og gnidningsløs som muligt for alle på arbejdspladsen. Og med Thomas Mortensens indlæg gør det mig trist, at han søger sympati for sin virksomhed, uagtet at han anvender arbejdsmetoder, der blev forældet, da hjælpemidlerne fandt sin vej til arbejdsmarkedet.
Og når arbejdet tilsyneladende ikke kan udføres af personer på 50 år eller derover, er det et tydeligt udtryk for Thomas Mortensen holdning til medarbejdernes trivsel og sundhed. Om jeg så fik 1000 kr. i timen ville jeg ikke arbejde for sådan et fjols.
P.S.: Har i dag skovlet to kubikmeter jord ud af en forvogn pga. frost med en lysbro - ikke fordi jeg eller min chef, synes det er sjovt - men det kan desværre forekomme, når der er frost - det er ikke noget, vi bevidst planlægger.
Hans J. Hansen
Flensborgvej 292
6200 Aabenraa
[add:385]
[add:369]