23948sdkhjf

Grundige tæsk til den nye Volvo

At udvikle en helt ny lastvognsgeneration – hvor samtlige komponenter og tekniske løsninger er nye – stillede enorme krav til kvalitetstestene. Mange af de test, der blev udført med den nye Volvo FH, fokuserede på kundernes behov.

De udførte test fokuserer på områder som lastvognens driftssikkerhed, holdbarhed og brændstofforbrug. I første omgang blev enkeltkomponenter som chassiset, førerhuset og det elektriske system testet hver for sig. Da de hver især var godkendt, var tiden kommet til at teste hele lastvognen. Dette foregik dels på Volvo Trucks' egne laboratorier og testområder, dels under almindelig erhvervskørsel med de vognmænd, der deltog i feltprøverne.

[pic:19237]Et af de mange testområder, som Volvo Trucks bruger til at teste lastvogne, ligger i Kiruna i Nordsverige. I vinteren 2011/2012 var den laveste registrerede temperatur her -44 °C, og det isnende klima var perfekt til at teste, hvordan den nye Volvo FH ville fungere under så ekstreme forhold. Hans Johanzon var blandt testingeniørerne, og han sørgede for, at alle chaufførerne vidste, hvad der forventedes af dem.

»Disse test er knyttet til kundernes drift. Testchaufførerne bruger med andre ord køretøjerne på nøjagtig samme måde som deres egne lastvogne. De kører i dem, medtager nogle gange passagerer, sover i dem og kontrollerer dem for at sikre, at de starter om morgenen, selv efter en nat med streng frost,« siger han.

[pic:19238]I løbet af testperioden blev hver eneste lastvogn kørt mindst 20.000 km i den isnende kulde, hvor et af de største problemer var, at samtlige komponenter i lastvognen – fra det hårdeste metal til elsystemet – blev skrøbelige. Udfordringen var at udvikle komponenter, der kan modstå sådanne iskolde omgivelser uden at svigte.

På testområdet i Hällered i nærheden af Göteborg blev der udført en anden type test. Her arbejdede en stor gruppe testchauffører hårdt på at udføre en række særdeles krævende komprimerede udholdenhedstest. Sådan et testprogram svarer til 10 år og 1.250.000 km på vejene. Det omfatter krævende vejforhold, eksempelvis kørsel på stigninger på mellem 10 og 20 procent og kørsel hen over en række store forhindringer som huller, vaskebræt, brosten, forsænkninger og vandrender. Testprocedurerne omfatter andre elementer, f.eks. åbning og lukning af døren igen og igen.

En af de hårdeste dele af den komprimerede udholdenhedstest er kørsel på udholdenhedsbanen. Her [pic:19239]udsættes lastvognen for de samme typer forhindringer, den ville møde under almindelige trafikforhold, men på langt kortere tid. Ved at køre rundt og rundt på banen, som omfatter mange forskellige udfordrende forhindringer, bliver testen betydeligt hårdere.

En endnu mere komprimeret test blev udført på rysteanlægget i Volvo Trucks' laboratorier, hvor lastvognen blev rystet døgnet rundt i seks til otte uger. For en kunde ville det svare til at køre mere end en million kilometer.

[add:380]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094