23948sdkhjf

Kamaz tilbage på tronen

Årets Dakar-rally blev som så ofte før en russisk triumf, da løbet sluttede lørdag. Både første-, anden- og tredjepladsen blev besat af lastbiler fra det russiske mærke, som har domineret verdens hårdeste rally siden årtusindskiftet.

I 2012 lykkedes det ellers hollænderen Gerard de Rooy at sætte russerne til vægs, da han kørte fra alt og alle og vandt løbet suverænt med sin Iveco. Han var derfor også favorit til årets løb, hvor Iveco satsede stort på at gentage succesen.

Løbet var igen i år henlagt til Peru, Chile og Argentina, hvor det gik gennem ørkener, bjergkæder og konstant udfordrende terræn for de muskuløse lastbil-opbygninger. I alt 58 lastbiler gennemførte årets Dakar-rally, der ud over Kamaz og Iveco havde køretøjer fra MAN, Tatra og DAF i top-10.

Løbet gik efter planen for Gerard de Rooy langt hen ad vejen - undtagen på den helt fatale 9. etape, hvor alt gik galt for den hollandske favorit. Efter et teknisk uheld måtte de Rooy vente tre kvarter på en servicebil, og siden fulgte bl.a. en punktering og en knust forrude, inden de Rooy kørte fast i en slugt og måtte trækkes fri. I alt kostede eventyret et tidstab på halvanden time, og det var umuligt at rette op på trods en ihærdig indsats på løbets sidste etaper.

I stedet var vejen banet for russiske Eduard Nikolaev, der bag rattet i sin Kamaz kørte et stabilt løb med pæne placeringer på alle løbets 14 etaper, der igen i år gik igennem Peru, Chile og Argentina.

I weekenden nåede feltet altså målstregen i den chilenske hovedstad, Santiago, og her havde Nikolaev to andre Kamaz-biler efter sig, mens Gerard de Rooy sluttede på fjerdepladsen - 41 minutter efter vinderen.

[add:382]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047