23948sdkhjf

Langt fra EU til vognmændene

På sin sidste session i arbejdet med at få udarbejdet en rapport om adgang til markedet måtte Kommissionen konstatere, at der er en forskel i synet på transportmarkedets udfordringer – alt efter om udsigtspunktet er fra Kommissionskontorerne i Bruxelles eller fra rampen hos Europas vognmandsvirksomheder.

Den stort anlagte afsluttende konsultation med de såkaldte ”stakeholders” – formet som en egentlig høring – fandt sted torsdag den 17. januar i Bruxelles, og der var deltagelse fra de fleste europæiske transportorganisationer, herunder NLA samt den internationale vejtransportorganisation IRU.

5 politik-pakker

Høringen, der var den 5. direkte konsultation med aktørerne på markedet, var bygget over Kommissionens 5 foreslåede politik-pakker, hvor 20 specifikke tiltag er kombineret på kryds og tværs. Disse tiltag inkluderer emner som forenkling af regler, udvidelse af det europæiske registrer for vejtransportører (ERRU), forstærkelse af kontrolindsatsen, indførelse af regler om delt ansvar i transportkæden og ikke mindst varierende grader af liberalisering af cabotagekørslen.

NLA-direktør Søren H. Larsen, der deltog i høringen, finder ikke, at det er den store udfordring at blive enige på et vist niveau på tværs af aktørerne i transportmarkedet. Det er mere et spørgsmål om holdningen hos Kommissionen:

»Vi har få udfordringer i relation til de øvrige stakeholders. Der var med enkelte undtagelser bred enighed om, at der ikke skal ske en yderligere liberalisering, som markedet ser ud nu,« fastslår han.

Låst fast

»Problemet er, at Kommissionen er låst fast i en idé om en eller anden form for yderligere liberalisering, der ikke skal gennemføres på grund af men på trods af opnåede lige vilkår på markedet. Kommissionen vil liberaliseringen på dette tidspunkt – og det selv om der kan konstateres himmelvid forskel i eksistensbetingelserne mellem EU-landene,« siger Søren H. Larsen.

NLA-direktøren henviser hermed til, at der også på høringen blev fremlagt rundspørgeresultater, hvoraf det fremgår, at prisforskellene fra de billigste til de dyreste lande er op til 60 procent – med forskel i f.eks. dieselpriserne på 10-25 procent. I øvrigt foregår 99 procent af cabotagekørslen i de gamle EU-15 lande.

Kommissionen vil nu i første kvartal af 2013 færdiggøre en effektmåling af virkningerne af de opstillede 5 scenarier. Herefter vil der halvvejs gennem året sammen med effektmålingen blive fremlagt et konkret ændringsforslag til reglerne om adgang til markedet.

[add:352]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058