23948sdkhjf

ITD efterlyser bedre tyveri-tal

90.000 chauffører bliver hvert år berøvet i EU, viser statistikker, og selvom branchen har taget forskellige tiltag til at tage kampen op mod de kriminelle, så savner man bedre fakta for at komme problemet mere effektivt til livs, mener ITD.

»Svage statistikker og dermed manglende overblik gør vejen mere hullet, end den behøver at være. Bedre tal kræver en investering på næste års finanslov, men det vil hurtigt kunne betale sig. Selve udfordringen er i detaljerne – eller rettere mangel på samme. Eksempelvis dækker politiets tal for tyveri af trailere alt lige fra den største lastbiltrailer til den lille trailer i villakvarteret, som bliver fyldt med haveaffald til genbrugspladsen. Det samme gør sig gældende for tyveri af diesel. Tallene fortæller ikke, om det er tyveri fra tankstationer, fra lastbiler eller fra tanke hos landmænd,« lyder det i en kommentar fra ITD's chefkonsulent Anders Jessen.

»For at give de kriminelle yderligere baghjul skal vi have fakta på bordet. Præcise statistikker gør os alle mere effektive i kampen mod de kriminelle. Vi kan få at vide, hvor der især skal sættes ind for at bekæmpe tyveri af lastbiltrailere, eller om indsatsen mod dieseltyveri fra lastbilernes tanke giver gevinst. Politi, virksomheder og andre parter kan rette skytset præcis derhen, hvor det gør mest gavn,« konstaterer Anders Jessen.

[add:376]

[add:377]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063