Én dræbt i gigant-ulykke på E4
Omtrent 50 biler og 50 lastbiler var involveret i et kæmpe sammenstød på motorvej E4 ved Tranarpsbron nordøst for Helsingborg i går.
Ulykken skete ved 11.30-tiden og skete i begge motorvejens retninger. Det er lidt uklart, præcis hvordan ulykken startede.
Tre personer blev rapporteret dræbt, men det tal blev senere tirsdag ændret til ét dødsfald og 14 kvæstede, skriver tv2.dk.
Der var tåget og meget glat på ulykkestidspunktet, og pga. det enorme kaos tog det op til tre timer, før ofrene kunne køres væk af redningsmandskabet.
Et modulvogntog fra danske Frode Laursen var også blandt de implicerede i ulykken, men chaufføren her slap med skrækken.