Dræbt i sammenstød
En 48-årig mandlig bilist mistede mandag livet, da han i sin bil kørte ind i en lastbil på Bygholmvejlevej ved Fjerritslev. Ulykken skete kort før klokken 15, da personbilen kom kørende mod nord ad Bygholmvejlevej.
På grund af det glatte føre skred bilen ud og kørte næsten frontalt ind i en modkørende lastbil, oplyser ritzau. Føreren af personbilen døde på stedet. Chaufføren i lastbilen slap fra ulykken uden fysiske skader.