Ny DAF til Hirtshals
H.F. Transport & Fiskehandel A/S i Hirtshals har for nylig fået leveret en ny DAF FTR XF 105.510 fra Lastas Trucks Danmark A/S i Hedensted.
Den nye DAF er udstyret med 6 cyl. 12,9 liters Euro 5- motor, som yder henholdsvis 460 og 510 hk ved 1500-1900 omdr./min. Bilen er også udstyret med 16 trins manuel gearkasse, og den er fra fabrikken blevet leveret med Super Space Cab-førerhus, aircondition, fartpilot og nøddetræsinstrumentering.
[pic:19183]Opbygningen, som er foretaget hos Lastas Trucks Danmark A/S, indeholder JOST forskydelig skammel, kombitank for hydraulikanlæg, eloxeret aludørk og hanebro med natostik. Ydermere er der monteret lastmanometer bag førerhuset på hanebroen.
For at øge komforten indeholder køretøjet køleskab under køjen, kaffemaskine, dvd med fladskærm, walkie og navigation.
Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
[add:338]