Midtjyder frygter km-afgift
Henning T. Lauritzen, vognmand i HTL Transport i Aalestrup mellem Aalborg og Viborg og formand for Midtjyllands Vognmandsforening frygter, at den planlagte km-afgift fra 2015 og dermed dyrere transporter som følge af beliggenheden kan få lokale virksomheder til at se sig om efter andre græsgange.
»Det vil gå ud over regionens vognmænd og yderligere forværre den negative spiral, som vognmandserhvervet befinder sig i efter næsten 4 års økonomisk krise. Min egen virksomhed er blot et eksempel,« siger han til dagbladet Børsen.
DTL-beregninger har vist, at området omkring Viborg vil blive voldsomt belastet af kørselsafgiften. Med en kilometerafgift på 1,50 kr. pr. km – altså en syvdobling af den nuværende vejbenyttelsesafgift – vil lastbilkørslen på de 7 hovedveje, der udgår fra Viborg belastes med 170 mio. kr.
[add:369]