23948sdkhjf

Investeringer godt for transporten

Finansministeriets netop udsendte status for offentlige investeringer mv. giver håb forude for transportbranchen, mener DTLs økonom Morten Pernø.

Ud over de offentlige investeringer på godt 43 mia. kr. i sygehuse, veje samt skole- og socialområdet skal der nemlig i de kommende år gennemføres en række meget store infrastrukturprojekter i bl.a. banenettet, Metro Cityringen og Femern Bælt-forbindelsen samt markante investeringer på energiområdet og en særlig klimatilpasningsindsats i kommunerne.

Inkluderes disse investeringer primært i regi af offentlige virksomheder og selskaber, ventes investeringerne ifølge Finansministeriet at udgøre omkring 55 mia. kr. i 2012 og stige yderligere i 2013.

»Transporterhvervet har brug for et gedigent spark bagi – forstået på den måde, at der kommer ordrer i bogen. Og det vil de offentlige investeringer forhåbentlig både direkte og indirekte bidrage til,« siger Morten Pernø.

Men det skal ske snart ifølge Morten Pernø. DTL har lige modtaget tallene for aktiviteten med lastbiler på Storebælt og Øresund, der er en god indikator for aktivitetsniveauet i transporterhvervet.

»Endnu engang er ændringen fra år til år for lastbiltrafikken over Storebæltsbroen negativ, som den har været det i det sidste halve år. Samtidig er lastbiltrafikken over Øresundsbroen noget under niveauet fra samme måned i 2011 og er tæt på at være nede på niveau med trafikken i december 2010,« fremhæver DTL-økonomen.

[add:380]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078