23948sdkhjf

Nyt system fra Continental

Over 90 procent af fejl på dæk begynder med, at der langsomt siver luft ud af dækket og dermed et gradvis tab af dæktryk. Dækproducenten Continental har udviklet et system, ContiPressureCheck, til at holde øje med dæktrykket og advare føreren, hvis trykket falder. I første omgang leveres løsningen til lastvogne, busser og erhvervskøretøjer i øvrigt.

»Systemet gør føreren i stand til at reagere hurtigt: sikre det rette dæktryk og dermed undgå de risici under kørslen, som et dæk med for lavt tryk kan medføre,« siger Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S.

ContiPressureCheck måler konstant hvert dæks tryk og temperatur, og føreren kan se resultatet på displayet i kabinen. Afviger dæktrykket fra specifikationerne, giver systemet alarm. Det sker ved hjælp af sensorer, dataprocessor og et kommunikationssystem, der sidder i en lille gummi-beholder inde i dækket.

Med denne teknologi er det ifølge Continental første gang, at sensorerne er placeret i dækket. Placeringen betyder, at temperaturen kan måles direkte inde i dækket, ligesom udstyret er beskyttet mod påvirkninger.

Teknologien blev præsenteret på IAA-messen i Hannover og kommer på markedet i Europa i foråret 2013 – først i Tyskland, Benelux, Polen og Tyrkiet.

[add:382]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065