Nye DAF'er til Elo Poulsen
Transportfirmaet Elo Poulsen fik for nylig leveret sine to nye DAF FT XF 105.460 fra Lastas Trucks Danmark A/S i Hedensted.
De nye DAF’er er udstyret med hver sin EEV-motor, som er en miljøvenlig udgave lige mellem Euro 5 og Euro 6. Ligeledes er motorerne på bilerne 6 cyl. 12,9 liters motorer, som yder 462 hk (340kW) ved 1500-1900 omdr./min. Derudover har motorerne drejningsmoment på 2300 Nm ved 1000-1480 omdr./min.
Bilerne er udstyrede med 16-trins automatiske ZF-gearkasser, og de er fra fabrikken blevet leveret med Super Space Cab-førerhus med luftaffjedring samt MX-motorbremse.
[pic:19158]Yderligere er der monteret lysskilte foran på førerhusene. Opbygningen, som er foretaget hos Lastas Trucks Danmark A/S, indeholder en forskydelig JOST skammel, 820 og 500 l. alu-brændstoftank, værktøjsskab i venstre side og fuld aludørk.
Indvendigt er der monteret udstyr, som f.eks. 45 l. køleskab, hvori selv store flasker kan stå lodret, kaffemaskine, walkie, Blaupunkt DAB radio og air condition.
Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
[add:384]