Hvis kommunerne begyndte at klassificere alle nye veje, og samtidig opsamle klassifikationer på de veje, der spørges på, når der ansøges om særtransporttilladelse hos myndighederne, så vil der på forholdsvis kort tid blive en god dækning af de veje, der forbinder de mest aktive adresser og statsvejnettet. Det mener Kran-Bloks formand og kranvognmand i Esbjerg Frank Segall.

Godt men tungt system

Frank Segall betegner systemet, som det er i dag med en generel tilladelse til tunge særtransporter, som godt og velgennemtænkt i sit udgangspunkt. Men det er en tung forretningsgang:

»Stort set alle transporter starter og/eller ender på adresser der ligger udenfor statsvejnettet, og derfor er der ikke nogen reel mulighed for at gennemføre disse transporter lovligt uden at ansøge om tilladelse for delstrækningerne til og fra statsvejnettet,« forklarer Kran-Blok formanden og fortsætter:

»Det kræver, at transportøren indsender ansøgning til politiet. Politiet finder så de dele af strækningen, der ikke er klassificeret, spørger den eller de vejmyndigheder, der har vejene, der skal køres på – afventer svar – og, når svaret foreligger, giver tilladelse til transport.«

Tidsrøver for erhvervet

En meget stor del af de tunge særtransporter er ifølge Frank Segall gentagelser af tidligere transporter og almindeligt forekommende for den enkelte transportør.

»Det er de samme entreprenørmaskiner, som transportørernes kunder flytter rundt imellem deres anlægspladser, og mobilkraner er altid i ens konfiguration ved transport. Så i disse daglige situationer er det en tidsrøver for erhvervet, politiet og vejmyndighederne at skulle lave og håndtere disse ansøgninger. Desuden begrænser det fleksibiliteten, da ingen lovligt kan flytte en maskine,før der foreligger en tilladelse.«

Kran-Blok formandens tanker fremgår af et oplæg til næste møde i Vejtransportrådet, der afholdes den 11. december.

[add:338]