23948sdkhjf

EL: Ministeren må på banen

Transportminister Henrik Dam Kristensen må træde i karakter og tale med store bogstaver til Banedanmark, mener Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested, oven på sagen om transporterne mellem Taulov og Padborg i forbindelse med det ødelagte jernbanespor på strækningen mellem Vojens og Vamdrup.

»Det her må ganske enkelt stoppe, og jeg skal gerne hjælpe ministeren, hvis det er det, ministeren har brug for,« siger Henning Hyllested ifølge FDL-Nyt.

»Banedanmark har gjort det igen. Lastbil-transporterne i forbindelse med retableringen af det ødelagte jernbanespor mellem Vojens og Vamdrup bliver udført af et hollandsk firma med billige østeuropæiske chauffører ved rattet. Godt, at 3F i Fredericia og Aabenraa, har politianmeldt firmaet for ulovlig cabotage-kørsel. Det er jo håbløst, det her. Det er ikke mere end cirka et halvt års tid siden, at vi havde fat i Banedanmark om det samme. Dengang var det også et hollandsk firma, der kørte sveller for Banedanmark til banen mellem Skanderborg og Herning. Også dengang var der tale om ulovlig cabotagekørsel. Vi fik dengang Banedanmark til at love bod og bedring, da vi krævede, at Banedanmark skulle stille krav til de entreprenører, som de havde til at arbejde for sig. Desuden syntes vi, at det var på sin plads for et statsligt selskab at vælge et dansk vognmandsfirma til opgaven i stedet for at sende chauffør-arbejdspladser ud af landet,« siger Henning Hyllested.

[add:369]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063