FMX til Karl Thygesen & Søn
Karl Thygesen & Søn ApS i Herlev har netop fået leveret en ny Volvo FMX 500 8x4 tridem.
Lastvognen er udstyret med I-Shift gearkasse, New York førerhuspakke, regnsensor og el-opvarmet forrude. Den er opbygget med en Effer 44 tm kran og Hyvalift kroghejs.
Karl Thygesen og Søn råder over alle typer af kranbiler fra 44-175 tm med det nyeste og mest moderne udstyr og er specialister i alt inden for transport, kranarbejde og omlæsning samt opbevaring, køreplader, affaldshåndtering og containere.
Bilen er solgt og leveret af Heino Johansen, Titan Lastvogne A/S i Karlslunde.
[add:373]